Vi er Sara og Lasse. Vi er gift og har to børn. I starten af 2022 valgte Sara at starte sin udkørende praksis, hvor hun lavede medicinske behandlinger hjemme hos folk. Der gik ikke længe, før det blev klart, at der var brug for en fast dyrlæge i Hedehusene, som kunne tage sig af operationer og dyr, der havde brug for behandling på en klinik.
Derfor åbnede Sara og Lasse sammen Hedehusene Dyreklinik i oktober 2023, hvor Sara er dyrlægen og Lasse lave alt andet omkring det at have og drive en virksomhed. Vi besluttede ret hurtigt, at vi ville forsøge, at ændre den generelle holdning til behandling, som de omkringliggende klinikker så ud til at have. Vi vil gerne god tid til vores patienter. Både fordi vi synes det er bedst for dyrene og ejerne, men også for vores egen skyld. Vi ønsker ikke selv en hverdag, hvor vi skal storme rundt og ikke har ordentlig tid til vores gæster.
Vi lagde hurtigt mærke til, at andre klinikker, ligger en masse skjulte gebyr og ydelser på deres regninger. Vi er ikke helt enige i den måde at drive virksomhed på. Hos os er det en fast priserne altid inklusiv det man kan forvent. Akuttillæg og miljøtillæg er inkluderet i prisen. Besøg er inklusiv kloklip, recepter og alle de almindelig ting, man forventer er en del af prisen.
Det vigtigste for os er en god og tillidsfuld oplevelse. Vi tager os den tid, der er nødvendigt og alle vores gæster kan spørge om alle de ting, de går og er i tvivl om. Det koster ikke ekstra at spørge hos os.
