Ledige Stillinger

Ledige Stillinger

Herunder finder du vores ledige stillinger, som vi på nuværende tidspunkt søger besatte. Hvis du er interesseret i en stilling hos os, hører vi meget gerne fra dig. Vi modtager også gerne uopfordrede ansøgninger.

Hvem er vi?

Vi er en nystartet dyreklinik i centrum af Hedehusene med fokus på medicinske behandlinger og mindre operationer. Borgerne i Hedehusene har taget utrolig godt imod os, og vi er derfor klar til at udvide vores klinik.

Vi er pt. 4 ansatte. Sara og Irene vores dyrlæger, Lasse vores altmuligmand og Celina vores søde klinikassistent.

Lige nu råder vi over et 100 kvm stort lejemål beliggende tæt på Hedehusene station. Vi håber at kunne flytte i større lokaler engang i 2025, så vi kan sprede armene lidt mere.

Dyrlægestuderende søges

Vi søger 1-2 dyrlægestuderende, der kan hjælpe os i klinikken mandag, tirsdag, torsdag og fredag. Arbejdstiden vil være fra 13.00 til ca. 16.30 alt afhængig af travlhed.

Hvor længe du har gået på studiet er ikke vigtigt. Det er dine evner til at håndtere kunder til gengæld.

Bedre beskrivelse kommer snart…

Info til erhvervspraktikanter

Vi synes det er vigtigt at fremme lysten for dyrlægefaget. Derfor tager vi en del erhvervspraktikanter ind i løbet af året. Vi gør meget for, at vores unger praktikanter kommer med rundt i faget og oplever alle dele af det at være dyrlæge og sygeplejerske.

Hvis du kommer i praktik hos os, kommer du med i operationen, i konsultationen og med på hjemmebesøg (hvis vores kunder siger ok). Du vil også deltage i den mere praktiske del af det at være dyrlæge, så opfyldning af udstyr, rengøring af instrumenter og se på laboratorie analyser vil være en del af de daglige opgaver.

Arbejdsdagen er som udgangspunkt fra 9 – 16 alle dage, men kan naturligvis justeres efter dine ønsker og behov. Vi er både fleksible og pragmatiske, så spørg endelig.

Vi forventer, at du er selvstændig, har mod på at tage fat og inddrager dig selv i det daglige arbejde. Det er derfor vigtigt at vi får en ansøgning fra dig og ikke dine forældre. Send os en mail med info omkring dig selv og hvorfor du gerne vil i praktik hos os.

Du kan sende mailen til: kontakt@hedehusenedyreklinik.dk